Asiatisk bladgrønt

Om planten

Her er der faktisk tale om mange forskellige typer grønt, men man bruger den fælles betegnelse “asiatiske salater”. Det dækker over forskellige planter fra Asien, der kan bruges som salat og som dyrkes i slutningen af sæsonen og høstes henover efteråret.

De mest kendte sorter er Mizuna (se billedet), Komatsuna, Tatsoi og Pak choi, som alle er kålsorter. Pak choi har hvide stilke som bladbeder, mens de andre tre bare er bladgrønt. Tatsoi kan tåle en del frost og komatsuna let frost. Mizuna tåler ikke rigtig frost, men giver til gengæld rigtig godt i oktober-november, hvor den kan give frisk salat på bordet.

Kinaradise eller daikonKinaradiser (eller daikon, se billede) kan også sås i august og nå at udvikle fornuftige rødder til høst i november. De er mindre og smager mere stærkt – cirka som en radise men er på størrelse med en gulerod. De tåler lidt frost og er også i kålfamilien.

Dyrkning

Frøene sås i august i kålbedet, hvor der er plads. Det kan være, der er høstet noget eller noget er mislykket, så der er plads hist og her i bedet.

Planterne skal skærmes for snegle, der er glade for kål. Og i efteråret er sneglene blevet rigtig store og kan hurtigt gøre meget skade. Der kan også stadig være fare for kållarver.

Vær hurtig til at udtynde, så planterne får plads til at udvikle sig. De har ikke så lang tid til det i efteråret. Hvis du dyrker i mistbænk, vil du kunne forlænge sæsonen, fordi planterne skærmes fra frosten.

Vigtige datoer

August: Så direkte i jorden

September: Udtynde