Om planten
Tomatplanter er af natskyggefamilien. Det betyder, at selve planten er giftig, og at den slet ikke tåler den mindste frost.
Tomater fås i både forskellige størrelser og forskellige farver – og der er mange at vælge imellem! Hvis du ikke dyrker i drivhus, må du helst vælge de små størrelser tomater. Der er udviklet rigtig mange sorter. Gå efter en der smager godt, og som har de egenskaber, du ønsker. Nogle er fx gode til at tørre, mens andre er vintersorter, som kan opbevares længe.
I slutningen af sæsonen, kan man plukke de grønne tomater og lægge dem i vindueskarmen til at eftermodne. Men holdbarheden på tomater er generelt ikke så god. I stedet kan man enten fryse dem ned eller lave henkogte tomater.
Dyrkning
Tomater er ikke så ligetil, men man kan sagtens få et rimeligt resultat uanset hvilken model, man vælger. De kan dyrkes på flere måder: i drivhus, i kapillærkasser, i potter eller på friland. I drivhus kan man høste tomater fra juli til november, måske endda december, mens man på friland må forvente at få de første i august og de sidste i oktober. Står de udendørs i potter eller kapillærkasser, har de det bedst op ad en syd- eller vestvendt mur.
Man kan sagtens selv så tomater fra frø, men de er ofte senere end de planter, man kan købe. Frøene sås i potter eller pluggbokse med 1-2 frø i hver. Når de har fået mindst tre rigtige blade, kan de udplantes i større potter.
Hvis man har drivhus, kan de komme derud i slutningen af april eller starten af maj. Skal planterne stå på friland, skal man vente mindst til midten af maj! Hvis de får det mindste frost, så dør hele planten, så man skal vente, til det er blevet varmt i vejret.
Tomatplanter har nogle særlige behov. De har godt af kalk, og derfor kan man lægge knuste æggeskaller i jorden, når man udplanter de små planter. Det skulle modvirke sygdommen griffelråd.
Når planterne begynder at vokse, skal de bindes op af en støttepind. Vær grundig med det, for ellers risikerer du at planten knækker, når den vokser sig stor. De fleste tomatplanter skal også nippes. Dvs. Planten udvikler stænglen opad og blade horisontalt ud fra stænglen. Mellem stængel og blade vokser der nye grene i en skrå vinkel, og det er disse, der skal fjernes. Man gør det for at få planten til at koncentrere sig om at lave tomater. De såkaldte “busktomater” plejer ikke at skulle nippes. Hvis sideskuddene er blevet store, kan man sætte dem i vand til de danner rødder, og så plante dem ud som nye tomatplanter.
Tomatplanter har også godt af gødning. Jeg har god erfaring med hjemmelavet brændenældegødning til dem. Endelig kan de ikke lide at få vand på stænglen, så de skal helst vandes nedefra eller vandet hældes på jorden.
Sidst på sæsonen vil planterne formentlig få skimmel. Planterne visner ned og tomaterne bliver brunlige og hårde, hvis skimlen har ramt frugterne. Det er svært at undgå skimmel, og det eneste man kan gøre, er at fjerne de syge dele af planten hurtigst muligt. Man kan sagtens pille alle bladene af planten, hvis de alle er syge og så lade tomaterne modne på stænglen.
Vigtige datoer
Slut marts: så planter til drivhus
Medio-slut april: så planter til friland
Ca. 1. Maj: sætte planter i drivhus
15. Maj-1. Juni: sætter planter på friland
Oktober: Plukke de sidste grønne tomater på friland inden frost
November/December: Plukke de sidste grønne tomater i drivhus inden frosten rammer indendørs i drivhuset
