Om planten
En af fordelene ved at dyrke selv er, at man kan få andre sorter end hokkaido og butternut, som mest er det, man ser i butikkerne. Selv har jeg kun erfaring med at dyrke hokkaido, fordi de kan holde sig helt ind i januar, og man kan bruge dem uden at skrælle dem først. Jeg har hørt godt om sorterne Turk’s Turban og Blue Hubbard, som jeg må prøve en dag. Frø til Hokkaido sælges også under navnet Uchiki Kuri.
Græskar kan godt lide varme og gødning. De må gerne plantes i en spandfuld kompost i jorden. I Frankrig har jeg set græskar plantet direkte på møddingen, så de kan nærmest ikke få for meget. De kan slet ikke tåle frost. Derfor må planterne først komme ud, når frosten er helt overstået i maj, og der skal høstes, inden frosten rammer i oktober.
Dyrkning
Planterne fylder utroligt meget og kravler i alle retninger. Så der skal afsættes god plads til græskar. Planterne kan sættes med cirka en meter imellem. Til gengæld hjælper de store blade med at holde ukrudtet fra at komme op.
Det kan virke som om, der ikke er plads til andet i bedet med græskar. Men det er et godt trick at plante græskar sammen med noget, der vokser i højden. En klassiker er “De tre søstre”, dvs. Græskar, majs og stangbønner sammen. Stangbønnerne sættes tæt på majsene, så de kan klatre op ad majsene.
Hvis man ikke gider at forspire, så kan man købe planter i maj. Men der er flere sorter at vælge imellem, hvis man køber frø og spirer selv. Græskar er slemme til at krydsbestøve, så hvis du selv tager frø, kan du ikke vide, hvad det bliver til – eller om det bliver spiselige græskar.
Vigtige datoer
Ca. 15. April: evt. Forspire
Ca. 15. Maj: Planter udplantes
Uge 42: Græskar høstes inden første frost – et stykke af stilken skal blive på
Efter høst skal de tørre inde i stuen i 2-3 uger. Derefter opbevares de bedst omkring 10 grader et tørt sted. En isoleret kasse i skuret bør gå an indtil nytår.