Etablér en køkkenhave

Etablering

Start med at vælge et godt sted. Der skal være en hel del sol, ellers får du ikke noget til at gro. Men der behøver ikke at være fuld sol hele dagen. Tænk også over, om det er tæt på skuret med redskaber og køkkenet, hvor du skal rense grøntsagerne.

Når man skal lave en køkkenhave er der som regel noget andet på det stykke jord, fx græs. Der er ikke nogen rigtig nem løsning; græsset skal fjernes.

Invitér venner og familie over en dag i foråret og få taget græstørven af med spader. Derefter skal jorden fræses, og der må gerne tilsættes en god portion kompost, der fræses ned i jorden.

Så er du i princippet klar til at så i din køkkenhave! Jeg kan anbefale at sætte kryds i kalenderen omkring 21. April og 15. Maj. Det er henholdsvis 3 uger inden sidste forventede frost og dagen for årets sidste forventede frostnat i Københavnsområdet. Måske er det anderledes i din have? De to dage er gode til at så. Sæt et par timer af de to dage, og så er årets køkkenhave etableret.

Der er lige nogle ekstra ting, du kan overveje omkring din køkkenhave. Dem kan du læse om herunder.

Sneglehegn

Det kan godt betale sig at sætte sneglehegn omkring – du vil sætte pris på det senere. Sneglehegn skal vedligeholdes ved, at man klipper græs langs kanten, så man ikke laver “broer” til sneglene. Man kan også bruge kobbertape i stedet. I den første tid skal man bekæmpe de snegle, der er havnet på indersiden af hegnet. Det gør man med sneglefælder eller blåkorn.

Alternativ: Kvæl græsset

Der er alternativer til at tage græstørven af manuelt. Det ene er at lægge sort plast henover i et års tid, indtil alt nedenunder er dødt. Men plasten skal være godt tyk, og der må ikke være nogen huller.

Det andet alternativ er at lægge kartofler direkte på græsplænen og derefter dække med halm, ukrudt, hækafklip, mm. Der skal bruges et ret tykt lag. Efter kartoffelhøsten i efteråret bør bedet være klar. Men så må man så grøngødning straks efter høsten for at undgå, at ukrudtet kommer igen.

Jeg har ikke erfaringer med nogle af disse alternativer, da jeg ikke har haft tålmodighed til at vente et år på, at bedet bliver klar!

No dig eller fræser?

Nogle vælger at fræse deres køkkenhave hvert forår med en gang kompost eller omsat møg. Det er en hurtig og effektiv løsning, selvom der skulle være ulemper ved at man ødelægger jordstrukturen. Det kræver også, at der er et tidspunkt i foråret (efter frosten), hvor jorden er helt ryddet for afgrøder.

I den anden ende af skalaen er metoden “no dig”. Den går netop ud på, at man ikke skal bearbejde jorden – faktisk må man ikke engang træde på den. Den metode kræver, at man har faste stier at træde på i køkkenhaven hvert år. Der må maks være 120 cm mellem stierne for at man kan nå ind til midten af bedene uden at træde i dem.

Der skal jævnligt tilføres kompost eller organisk materiale for at gøre jorden løs og god, og man bør også jorddække med halm eller planteafklip uden ukrudtsfrø. Ellers bliver jorden let udtørret og hård. Den løse jord vil gøre det lettere at trække ukrudt op.

Højbede

De populære højbede af fx pallerammer har den klare fordel, at man ikke træder i jorden, og de giver en bedre arbejdshøjde. De kommer også med en kant, hvor man let kan montere sneglesikring.

Den store ulempe er, at de udtørrer hurtigere. Måske kan det afhjælpes lidt med jorddække, men det er værd at overveje i en tid, hvor vi kan forvente varmere somre. Rødderne får heller ikke mulighed for at brede sig ud til siden og samle vand og næring, medmindre rødderne er dybe nok til at gå helt ned i jorden under højbedet.