Drivhus eller drivtunnel
Begge dele kræver tid at passe, da man skal vande mindst en gang om ugen og sørge for, at der luftes ud hver dag, når det begynder at blive varmt.
Der er tre måder at bruge et drivhus eller en drivtunnel på
1. Forlænge sæsonen
Det kan både være at få grøntsager tidligere om foråret eller at få grøntsager længere hen på efteråret. Om foråret kan man drive rabarber tidligt frem, dyrke tidlig spinat og salat – eller måske endda få det til at overvintre. Man kan også få radiser, gulerødder og kartofler tidligere end ellers, evt. bare dyrket i potter.
Man kan også skåne de mere varmekrævende grøntsager, der har tendens til at dø i september-oktober på friland. Det kan fx være bønner, squash eller ærter. I drivhus vil de måske kunne holde ind i november.
2. De varmekrævende grøntsager
I en dansk sommer kan man i drivhus dyrke tomater, agurker, peberfrugt, chili, aubergine og meloner.
Du kan dyrke alle slags selv fra frø, men man kan også købe færdige planter på planteskolen. De har ofte tendens til at være større end dem, man selv dyrker. Til gengæld er der flere sorter at cælge imellem, hvis du køber dine egne frø.
3. Forspiring
Drivhuset er godt til at forspire dine grøntsager i om foråret, fordi der sker en temperaturforskel mellem nat og dag. Det gør, at planterne bliver mere hærdet og klar til at komme på friland – bedre end hvis de står inde i stuen i varmen.
Mistbænk
En mistbænk kan også bruges til at forspire i. Med låget nede skal man passe på, at planterne i mistbænken ikke bliver svedet af solen – det kan ske på bare én dag. Så sørg for, at din mistbænk er nem at åbne og skabe udluftning i; en lille sprække er ikke nok, den skal kunne stå godt åben.
Allerede i februar kan man så salat og spinat i sin mistbænk. Salaten kan plantes på friland i april-maj. Om sommeren kan man tage låget af og plante varmekrævende planter som peberfrugt, chili og tomat. Selv uden låg vil de stå mere beskyttet end på friland og kunne trives. Henad efterår (august-september) kan man forsøge sig med sommergulerødder, radiser og ærteskud.
Man skelner mellem kold og varm mistbænk. I en varm mistbænk tilsætter man en god mængde møg eller kompost i jorden. Mens det komposterer, vil det udvikle varme, så mistbænken både varmes nede fra jorden og oppefra af solen. En kold mistbænk opvarmes kun af solen.
Kapillærkasser
Med en kapillærkasse op ad en sydvendt eller vestvendt mur i læ kan man sagtens dyrke nogle af de varmekrævende planter uden et drivhus.
Det gælder især cherrytomater, peberfrugt og chili. Vælg nogle sorter der er beregnet til friland. Du skal regne med at vande en gang om ugen og tilsætte gødning efter behov.