Rødbeder

Om planten

Du skal kun dyrke rødbeder, hvis du kan lide smagen. For du får let store mængder af rødbeder. De kan spises både ovnbagte, syltede eller rå som råkost. Faktisk kan bladene også spises, og man kan bruge dem som salat eller svitse dem på panden.

Man kan opbevare rødbeder henover vinteren, for de tåler ikke ret meget frost. Den største fjende mod rødbeder i min have er mosegrisene. De begynder at spise af dem i september, og så er der kun toppene tilbage. Så hvis man døjer med mosegrise, bør man høste dem allerede inden september.

Der findes også en del forskellige sorter af rødbeder. Dels skal man vælge, om man vil have runde eller aflange rødbeder. Dels fås de både røde, gule og stribede (bolsjebeder).

Dyrkning

Frøene sås direkte i jorden i april. Hvert frø vil skyde flere planter, så man bliver nødt til at udtynde.

De kan hurtigt blive virkeligt store, så du kan blive nødt til at høste dem tidligere end planlagt for at forhindre, at de bliver for store.

Vigtige datoer

April: Så direkte i jorden

Maj-juni: Udtynde

August: Evt. høste