Majroer

Om planten

Majroer er blandt noget af det nemmeste at dyrke. De passer sig selv og er normalt ikke udsat for angreb fra snegle. Du kan hurtigt få dyrket kilovis af majroer, men det er jo kun interessant, hvis du får spist dem.

De smager lidt henad radiser, men hvis de tilberedes rigtigt kan de blive meget søde og lækre. De kan laves som ovnbagte rodfrugter, blandes med kartoffelmosen, bruges i gryderetter eller grilles hele.

Dyrkning

Majroer udvikles hurtigt. Man kan enten dyrke dem om foråret med høst i forsommeren eller dyrke dem i sensommeren med høst i efteråret. De skal høstes, inden de bliver for store.

Jeg har bedst held med at dyrke i foråret. Overskydende majroer skærer jeg i både til fryseren, så de kan ovnbages hele vinteren.

Det betaler sig virkelig at udtynde, så majroerne har plads til at udvikle sig hurtigt. Så vil man kunne høste cirka otte uger efter såning.

Vigtige datoer

21. April: Så majroer

Maj-juni: Udtynde jævnligt

Juli: Høste de sidste majroer til fryseren

August: Evt. Så sene majroer

September-oktober: Udtynde jævnligt